Velkommen til Ryan & Højlund - filosofi i organisationer
Den vesterlandske filosofi opstod som dialoger mellem filosoffer og borgere på torvet i antikkens Athen. Mange af dialogerne handlede om, hvad det vil sige at være et godt menneske og leve et godt liv. Det er vores ambition at bringe filosofien tilbage til 'torvet'; der hvor mennesker i dag mødes, taler og handler sammen. Det vil især sige på vores arbejdspladser.

Ryan & Højlund tilbyder filosofisk baserede udviklingsforløb til personer, grupper og organisationer. Vores fokus er på filosofiens anvendelighed i arbejdslivet og på at give deltagerne nye indsigter og konkrete metoder med hjem. Udbyttet er som regel en øget bevidsthed om egne værdier, antagelser og tankemønstre, en styrket evne til at se ind til kernen i et problem og en ny kvalitet i hverdagens samtaler og beslutninger som følge af fælles filosofiske begreber.


Fri til at vælge friheden fra - i Lederweb

På opfordring fra Lederweb - Væksthus for ledelses vidensportal m.m. - har Thomas Ryan Jensen skrevet en kort version af artiklen "Fri til at vælge friheden fra?" fra antologien Selvledelse og Fælleskaber. Artiklen er hovedhistorien i ugens nyhedsbrev fra Lederweb - læs artiklen og kommentarerne til den her: http://www.lederweb.dk/Strategi/Vardibaseret-ledelse/Artikel/92927/Frihed-til-at-valge-frihed-fra

Scholé 2011 - filosofisk frirum for ledere

Temaet for efterårets scholé er "Tre metoder til filosofisk dialog i organisationer" og sigter på at træne filosofiske metoder, som er anvendelige i hverdagen. Datoen er den 10.-11. november og frirummet er åbent for enhver, der finder det værdifuldt at tænke over (ledelses)livet store spørgsmål i en dialogisk form. Læs hele invitationen her.

Filosofi på Stevnsfortet Ryan & Højlund har i 2010-11 gennemført et filosofisk baseret uddannelseforløb for alle ansatte på Den sikrede institution Stevnsfortet. Kaj Lauritsen, forstander for Stevnsfortet, evaluerer forløbet i den vedlagte artikel fra fagbladet Socialpædagogen. Et godt eksempel på filosofi i organisationer, synes vi selv. Læs artiklen her.

Thomas Ryan Jensen mail@thomasryanjensen.dk Tlf.: 28 10 93 00 | Michael Højlund Larsen michael@hojlundlarsen.dk Tlf.: 24 40 50 20